Ishøj Idrætscenter lukker for sommerferien, og derfor er det desværre sidste alm. træningsaften på onsdag d. 21. juni. Vi starter op igen mandag d. 14 august, til vores sædvanlige tider.
I den anledning afslutter vi træningen lidt tidligere på onsdag, nemlig kl 19:30, hvorefter klubben har arrangeret grill-hygge lige rundt om hjørnet. Husk at melde jer til hos jeres instruktør.
Som en ekstra bonus slutter vi sæsonen af med endnu et besøg fra sensei Ian Marc Bradley, 1.dan fra The Jiu Jitsu Foundation i England, som normalt underviser på Queen Mary University of London Jitsu. Han er igen i Danmark, og han nød sit sidste besøg så meget at han simpelthen ikke kunne lade være med at komme og undervise igen. Sensei Bradley er kendt for sine flotte og avancerede kast, gode grundlag i effektiv jitsu, og har tidligere vundet VM i Shorinji Kan Jiu Jitsu.
Vi glæder os til at se ham, så gå ikke glip af denne mulighed! Og han glæder sig også til at se os.