jon

Mandag d. 7 april får Ishøj Budoklub besøg fra det store udland.

Jon Marsden fra The Jitsu Foundation lægger sin vej forbi Danmark under sin ferie i næste uge, og vil bl.a. besøge klubben som gæsteinstruktør. Jon har i mange år trænet Shorinji Kan Jiu Jitsu, og er også en flittig udøver af både brasiliansk jiu jitsu og Mixed Martial Arts, og træner blandt andet hos Chelmsford Jitsu Club og New Wave Academy MMA.

At sige at Jon er dygtig vil være en underdrivelse, og det lykkedes ham sågar at sikre sig både en 2. og en 3. plads til dette års VM indenfor Shorinji Kan Jiu Jitsu’s Randori Nationals, og vi glæder os derfor rigtigt meget til han kommer og underviser og træner med os.

En af vores egne instruktører, Andreas, har i flere år været fast træningspartner med Jon under diverse seminarer i England og selvom der er over 30 kg forskel på de to, kaster Jon fornøjet rundt med Andreas uden de store problemer, og Andreas har kun rosende ord til overs for Jon, både som træningsmakker, instruktør, og person.

Da det jo ikke er hver dag at vi sådan får besøg fra udlandet, vil Ishøj Budoklub gerne benytte lejligheden til at invitere alle medlemmer, gamle som nye, venner af klubben, og generelt bare enhver som har interesse i kampsport, til at komme og træne med sammen med Jon og os andre nu på mandag d. 8 april. Vi starter til vores sædvanlige tider, kl 17:00 og 18:30 til 20:00 i den lille hal i Ishøj Idrætscenter. Man er velkommen til at træne med helt fra 17 til 20, men må også godt “nøjes” med 1½ time. Deltagelse er GRATIS og kræver ikke medlemskab.

Efter træningen sætter vi os ud af cafeteriet og får en hyggesludder og en kold sodavand.

Har du lyst til at være med? Har du spørgsmål? Så skriv en mail til Andreas, og mød op på dagen.