I weekenden afholdt Ishøj Budo Klub for anden gang i Danmark en graduering indenfor stilarten Shorinji Kan Jiu Jitsu som en del af The Jiu Jitsu Foundation (TJJF). Barry Colyer, 3.dan og “acting tertiary fellow” i TJJF var fløjet til Danmark for at graduere klubbens medlemmer, og i Ishøj stod 11 medlemmer klar til at vise ham hvad de kan og hvor meget de havde lært siden sidst.
Efter næsten tre timers hård jitsu, hvor en stor del af fokusen var på reaktionsøvelser og praktisk anvendelse, blev alle medlemmerne kørt igennem deres V, en høj-intensiv reaktionsøvelse hvor formålet er at presse hver deltager så langt som muligt, for at se hvordan og hvor meget deres jitsu virker under press, og vurdere deres evner til at forsvare sig en rigtig konfrontation. Her blev der demonstreret smuk og effektiv jitsu, både blandt juniorer og seniorer, og da støvet havde lagt sig var Ishøj Budo Klub de stolte indehavere af en stribe nye TJJF gul-bælter og grøn-bælter. En fantastisk høst, og en dejlig positiv forsættelser fra vores første TJJF graduering.
Theda | Junior | Gul |
Oliver | Junior | Gul |
Jonas | Junior | Gul |
Toby | Junior | Gul |
Jens | Senior | Gul |
Thomas | Senior | Gul |
Morten | Senior | Gul 1 |
Jonathan | Junior | Grøn |
Poul | Senior | Grøn |
Michael | Senior | Grøn |
Stort tillykke til alle, og godt klaret! Vi glæder os til at se de nye bælter på måtten, og er allerede spændte på den næste graduering.