Ishøj Budo Klub har igen afholdt træningsseminar, denne gang med besøg fra vores hovedorganisation The Jiu Jitsu Foundation, hvor sensei Ady Smile var fløjet ind for at undervise os. Det var som sædvanlig en kæmpe fornøjelse at have besøg, og alle gik til den med krum hals, både vores erfarne medlemmer såvel som vores helt nye, som alle fik sig et par nye oplevelser på noget vi troede vi allerede vidste. Men det er jo fascinerende så meget nyt man kan lære når en instruktør (og aktiv politibetjent) med mere end 30 års erfaring træder på måtten.
Der blev som sædvanligt undervist på tværs af alle bæltegrader og aldersgrupper, og selvom seminaret varede i fire timer blev der holdt et godt tempo, god energi og fantastisk humør på måtten.
Tak for et herligt arrangement, tak til alle deltagerne, og et ekstra stort tak til Ady Smiles for at gæste os, vi håber at han kommer på besøg igen!
Se de mange flotte billeder fra dagen her.
Kunne du også tænke dig at prøve kræfter med jiu jitsu og selvforsvar? Så læs lidt mere her, og kom forbi til en gratis prøvetime, mandage og onsdage fra kl 18 til 20.