Ishøj Budo Klub starter op igen efter nytår mandag d. 2. januar kl 18.

Uanset om dit mål er at komme i bedre form, komme af med julen og nytårets ekstra kilo, lære at forsvare dig selv eller bare at prøve en ny og spændend sport, så er Ishøj Budo Klub stedet for dig!

I Ishøj Budo Klub træner vi traditionel og moderne jiu jitsu, en yderst effektiv form for selvforsvar og en sjov, anderledes og spændende motionsform. Jiu jitsu er for alle, uanset køn, kondi eller erfaring (dog anbefaler vi en alder på min. 12 år). Træningen tilpasses så der er noget for alle niveauer, og træningen er sjældent ens fra gang til gang.

Her er et par gode grunde til hvorfor DU skal besøge os og prøve en gratis træningstime:

  • SJOVT
    Jiu Jitsu er en spændende og anderledes motionsform
  • SUNDT
    Motion og bevægelse er sundt, og Jiu Jitsu er fuld af bevægelse. Regelmæssig træning kan være med til at forbedre din kondition, styrke, fleksibilitet, holdning og kordinationsevne, og kan for mange være et godt værktøj til fysisk og personlig udvikling. Både øget selvværd, selvtillid, koncentration og ekstra energi er kendte bivirkninger af regelmæssig Jiu Jitsu.
  • EFFEKTIVT
    Jiu Jitsu anvendes af MMA fightere, special styrker, og flinke små rare koner som er trætte af tasketyve, verden over.
  • VENSKABELIGT
    Det er fysisk umuligt ikke at blive gode venner med dem man møder til Jiu Jitsu. Sådan er det bare
  • FOR ALLE
    I Jiu Jitsu er der plads til alle, stor og lille, tyk og tynd, ung og gammel. Træningen tilpasses den enkelte elev, uanset om man drømmer om at blive verdensmester, eller bare gerne vil have lidt sved på panden

Pak et par løstsiddende bukser, en T-shirt og en flaske vand, tag en ven i hånden og kom forbi Ishøj Idræts & Fritidscenter mandag eller onsdag fra kl 18:00 til kl 20:00 og prøv en gratis træningstime og se om jiu jitsu også er noget for dig!

Ishøj Budo Klub er som de eneste i Danmark medlem af The Jiu Jitsu Foundation, så der er også mulighed for konkurrencer og træningsture til udlandet, og vi tager også ud og besøger andre klubber i Danmark og træner med dem.

Læs mere på vores hjemmeside, http://ishojbudoklub.dk, eller på vores Facebook side Ishøj Budo Klub hvor du også er velkommen til at stille spørgsmål til vores instruktører og medlemmer.