Vi er forskellige, men vi dyrker jiu jitsu sammen.
Klubbens medlemmer kommer med vidt forskellige baggrunde, i alle aldre, og med hver deres historie og grunde til hvorfor de har taget jiu jitsu’en til sig. Læs her lidt om nogle af vores medlemmer og hvorfor deres valg faldt på jiu jitsu:
Alder: 14
Medlem i: 2½ år
Beskæftigelse: Folkeskoleelev
Hvorfor begyndte du til jiu jitsu?
Jeg gik til trambolin og havde brug for noget mere actionpræget og da I trænede i hallen ved siden af gik jeg ind og kikkede på at I trænede. Det så spændende ud og så hoppede jeg med på vognen.
Hvordan får du tid til træning samtidigt med din skole?
Træningen ligger heldigvis fra 18.00 til 20.00 så jeg kan sagtens nå at lave lektier, slappe af med lidt computer og gå med hunden inden jeg skal afsted.
Hvordan hørte du om jiu jitsu, og hvorfor faldt valget på Ishøj Budoklub?
Jeg kunne godt lide den måde jeg blev modtaget på og at man var med til en masse allerede fra første træning, jeg kastede med en sortbælte og det var ikke engang svært.