I weekenden afholdt Ishøj Budo Klub for første gang i Danmark en graduering indenfor stilarten Shorinji Kan Jiu Jitsu som en del af The Jiu Jitsu Foundation (TJJF). Steve Donaghy fra TJJF’s Tertiary Board (TJJF’s højeste instans) var fløjet til Danmark for at graduere klubbens medlemmer, og i Ishøj stod 10 medlemmer klar til at vise ham hvad vi kan.
Efter 2½ timers hård fremvisning af flot teknisk jitsu blev alle medlemmerne kørt igennem deres V, en høj-intensiv reaktionsøvelse hvor formålet er at presse hver deltager så langt som muligt, for at se hvordan og hvor meget deres jitsu virker under press, og vurdere deres evner til at forsvare sig en rigtig konfrontation. Her blev der demonstreret smuk og effektiv jitsu, både blandt juniorer og seniorer, og da støvet havde lagt sig var Ishøj Budo Klub de stolte indehavere af én ny TJJF gul-bælte med to streger, fire nye orange-bælter med både én, to og tre streger, to juniorer med orange og orange med tre streger, og tre helt små juniorer med hvidt bælte og én gul snip. En fantastisk høst til vores første TJJF graduering.
Natalie | Junior | Hvidt bælte med gul snip |
Oliver | Junior | Hvidt bælte med gul snip |
Theda | Junior | Hvidt bælte med gul snip |
Jonathan | Junior | Orange (dobbeltgradueret) |
Kaan | Junior | Orange 3 (dobbeltgradueret) |
Jens | Senior | Gul 2 |
Michael | Senior | Orange 1 (dobbeltgradueret) |
Jay | Senior | Orange 2 (dobbeltgradueret) |
Bjørn | Senior | Orange 3 (dobbeltgradueret) |
Poul | Senior | Orange 3 (dobbeltgradueret) |
Stort tillykke til alle, og godt klaret! Vi glæder os til at se de nye bælter på måtten, og er allerede spændte på den næste graduering.