Ishøj Budoklub var repræsenteret ved dette års VM i Shorinji Kan Jiu Jitsu ved Atemi Nationals 2016 i England.
Fredag d. 25. November drog en lille del af klubben, bestående af Dina, Heidi, Jens og Andreas, afsted til Sheffield i England hvor slaget skulle slåes.
Da det var Atemi Nationals, var der tale om to dage med fællestrænning og efterfølgende konkurrencer udformet som reaktionsbaner, eller som vi kender dem, “V’er” og “gauntlets”.
Deltager-tallet var i år lige over 600, så alene det at være med var en enorm oplevelse for vores lille klub.
Udover konkurrencerne var det også en fantastisk mulighed for at se nogle enestående demonstrationer af jiu jitsu, og se hvad The Jiu Jitsu Foundation’s bedste har at byde på, samt undervisning af nogen af TJJF’s bedste instruktører.
Alle fik noget ud af undervisningen og træningen, og fik mødt en masse nye venner som vi glæder os til at træne med igen. I konkurrencerne gik det også rigtigt godt, idet både Heidi og Dina nåede til kvart-finalerne, men det blev desværre ikke til nogen medaljer i denne omgang.
Alle havde til gengæld en fantastisk oplevelse og klarede det hele rigtigt flot, fik lært en masse, og er klar til at tage revanche næste gang.
Der kan ses en masse billeder i vores album her, og ligeledes i The Jiu Jitsu Foundations album her og her.