I weekenden afholdt Ishøj Budo Klub for 3. gang i Danmark en graduering indenfor stilarten Shorinji Kan Jiu Jitsu som en del af The Jiu Jitsu Foundation (TJJF). Sensei Neil Colyer, 3.dan  i TJJF var fløjet til Danmark for at graduere klubbens medlemmer, og i Ishøj stod 13 medlemmer klar til at vise ham hvad de kan og hvor meget de havde lært siden sidst.

Efter 2 timers teknisk gennemgang af pensum, blev både juniorer og seniorer kørt igennem deres V, en høj-intensiv reaktionsøvelse hvor formålet er at presse hver deltager så langt som muligt, for at se hvordan og hvor meget deres jitsu virker under press, og vurdere deres evner til at forsvare sig en rigtig konfrontation. Her blev der ikke lagt fingre imellem, og alle gik til den med fuld kraft, både de store og de små, og en halv time senere var Ishøj Budo Klub de stolte indehavere af en stribe nye TJJF gul-bælter og orange-bælter, en enkelt grøn-bælte og en lille-bælte. En fantastisk indsats, og en dejlig positiv forsættelser fra vores foregående TJJF gradueringer.

 

Andreas Junior Gul 2
Elias Junior Gul 2
Zain Junior Gul 1
Silas Junior Gul 2
Theda Junior Orange 1
Fazel Senior Gul
Jan Senior Gul
Heidi Senior Orange 2
Mark Senior Orange 1
Jens Christian Senior Orange
Morten Senior Orange
Bjørn Senior Grøn
Michael Senior Lilla

Stort tillykke til alle, og godt klaret! Vi glæder os til at se de nye bælter på måtten, og er allerede spændte på den næste graduering.